søndag, december 22, 2024

Top 5 i denne uge

Relaterede indlæg

20 familier på en skole nord for København danner fælles front mod smartphones til deres børn

Forældre i skoleklasser giver hinanden håndslag på at vente med at give smartphones til deres børn. Vi er nødt til at tage personligt ansvar, siger nye forældrebevægelser.

Anne Krøijer har arbejdet mange år i techbranchen. Hun er også mor til fire børn mellem 2 og 9 år og dybt engageret i at give dem og deres venner en barndom, der er baseret på leg og fysiske fællesskaber i stedet for skærme, sociale medier og spil.

På Vedbæk Skole nord for København vil mange af de børn, der efter sommerferien begynder i 2. klasse, ikke få en smartphone af deres forældre før i slutningen på deres skoletid. I hvert fald har 20 familier nu dannet fælles front for at modstå det sociale pres, der ifølge dem opstår, når klassekammeraterne får en smartphone og flytter fokus fra fysiske fællesskaber til digital kommunikation via en skærm.

Click here to preview your posts with PRO themes ››

»Vi håber, at I sammen vil støtte hinanden i at holde ved den gode beslutning, I har truffet for jeres børn, om at vente indtil mindst 8. klasse, før I giver jeres børn smartphone og sociale medier. Vi håber også, at I vil være med til at sprede budskabet om en smartphonefri barndom og få endnu flere forældre med. Jo flere vi er, jo større er chancen for, at vi lykkes, og jo bedre kan vi passe på vores børn«, lød det i en fællesmail fra organisationen Smartphonefri Barndom til de underskrivende forældre i slutningen af juni.

Populære artikler