Nationalmuseet har remixet sin store vikingesatsning og flyttet fokus fra togter til vølver. Det er der kommet en imponerende udstilling ud af.
Vølvers evner til at spå og udøve magi var både værdsat og frygtet i vikingetiden. Nu er vølven kommet på mode igen, understreger den imponerende udstilling på Nationalmuseet.
Da arkæologer i 1950’erne åbnede en grav på vikingeborgen Fyrkat ved Hobro, var det tydeligt, at her lå resterne af en usædvanlig kvinde. Fyrkat var Harald Blåtands borg, og selv om graven nok blev gravet, efter at kongen bekendte sig til kristendommen, viste indholdet, at der kunne være tale om en af vikingetidens vølver.
Kvinden havde rige gaver med sig i graven, blandt andet resterne af en stav, amuletter fra fjerne egne og en formuldet læderpung, som indeholdt hundredvis af frø fra bulmeurt. Frøene kan bruges til at fremkalde hallucinationer og skabe den trance, som gjorde vølven i stand til at spå, rådgive, helbrede og meget andet. Det kræver viden at håndtere urten rigtigt: Er doseringen forkert, er bulmeurt dødelig.
