mandag, december 23, 2024

Top 5 i denne uge

Relaterede indlæg

Arkæologer genskaber 75.000 år gammel neandertalerkvindes ansigt

Forskere har genskabt neandertalerkvinden Shanidar Z’s ansigt. Hun er 75.000 år gammel og blev fundet i Irak.

Forskere har sat ansigt på en 75.000 år gammel kvindelig neandertaler, som i 2018 blev fundet i en grotte i den nordlige af Irak. Helt bogstaveligt talt.

Med moderne teknologi er det lykkedes en gruppe af arkæologer at genskabe Shanidar Z’s ansigt, og gruppen har torsdag frigivet billeder af den oldgamle neandertaler.

Shanidar Z’s kranie menes at være blandt de bedst bevarede jordiske rester fra neandertalerne, som uddøde for omkring 40.000 år siden – blot få årtusinder efter at menneskene blev til.

Skelettet fra hendes krop menes allerede at være blevet udgravet i 1960, da den amerikanske arkæolog Ralph Solecki fandt resterne af mindst ti neandertalere.

Et af skeletterne blev fundet omringet af oldgamle fossiler af pollen. Det fik i sin tid Solecki til at antage, at der var tale om et gammelt begravelsesritual, hvor den døde blev placeret på et underlag af blomster.

Chris Hunt, som er professor ved John Moores Universitet, mener derimod, at pollenet kan have fundet vej ind i grotten med bier, som har bygget huler der.

Click here to preview your posts with PRO themes ››

Meget mere medlidenhed

Ikke desto mindre er der masser af fund – heriblandt nogle af Soleckis – som tyder på, at neandertalerne var langt mindre brutale og mere empatiske end hidtil antaget, siger han.

»Der har været sådan en kæmpe genovervejelse, som faktisk startede med Ralph Solecki i den her grotte, da han fandt Shanidar 1 (en anden neandertaler, red.) med en svækket arm, leddegigt og døvhed, som simpelthen må være blevet passet af nogen«.

»Det viser os, at der har været medlidenhed«, siger Chris Hunt.

Resterne af neandertalerne blev fundet liggende i samme stilling og pegede den samme vej.

Chris Hunt mener, at det tyder på, at der har været ’traditioner’ i spil, og at viden er blevet ’overleveret fra generation til generation’.

»Det ligner meget mere overlagt adfærd, som man ikke normalt forbinder med lærebøgernes historier om neandertalerne, som fortalte, at deres liv var ondsindet, brutalt og kort«, siger han.

Populære artikler