Populistiske ikke-grønne partier buldrer frem i Danmark, Europa og USA, samtidig med at klimaet rykker længere ned på den globale politiske dagsorden. Bliver klimabevægelsen nødsaget til at tage populistiske virkemidler i brug for at trænge igennem med sine budskaber?
Christian F. Rostbøll, Helene Hagel og Rasmus Nordquist er på scenen, når Brandes Selskabet og Politiken Live inviterer til debat om grøn populisme
Den aktuelle politiske udvikling stiller klimaforkæmpere overfor et dilemma: Skal de fortsætte med at anvende videnskabeligt baserede argumenter, eller skal de adoptere de mere følelsesladede og direkte kommunikationsformer, der karakteriserer populistiske bevægelser?
Stigende klimarelaterede katastrofer og en voksende træthed i befolkningen over politisk status quo, presser klimaaktivister til at genoverveje, hvordan de kan mobilisere en bredere del af befolkningen gennem mere markante og følelsesladede appeller.
I denne kontekst er spørgsmålet om grøn populisme ikke blot en taktisk overvejelse, men også en potentiel omvæltning af, hvordan klimadebatten vil blive ført i fremtiden. Til at gøre os klogere på disse spørgsmål har Georg Brandes Selskabet inviteret:
Click here to preview your posts with PRO themes ››
Helene Hagel, Klima- og miljøpolitisk leder, Greenpeace
Christian F. Rostbøll, professor, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet og ekspert i populisme
Rasmus Nordqvist (SF), medstifter af Alternativet og fhv. folketingsmedlem og klimaordfører for SF
Tirsdag 8. oktober kl. 16.30-18.30, dørene åbner kl. 16.
Salen, Politikens Hus, Vestergade 28, København K.
Find din billet her.