Ved OL i Tokyo i 2021 hentede de danske atleter 11 medaljer med hjem. Målet for OL 2024 er tæt på det samme.
Der skal 9-11 medaljer med danske atleter hjem fra OL i Paris, som begynder om en måned. Det er målsætningen for Danmarks Idrætsforbund (DIF) og Team Danmark, har de netop oplyst på et pressemøde i Brøndby.
Danmark vandt 11 medaljer ved legene i Tokyo i 2021 – heraf 3 var af guld. Ved den lejlighed lød medaljeforventningen på 8-10 danske medaljer. Guldmedaljerne i Tokyo blev vundet af badmintonspilleren Viktor Axelsen, sejleren Anne-Marie Rindom og banecykelrytterne Michael Mørkøv og Lasse Norman Leth i parløb.
Det er i høj grad de samme sportsgrene, medaljeforventningerne er knyttet til. DIF og Team Danmark regner med, at en del af medaljerne skal vindes i cykling, håndbold, sejlsport, kajak, badminton og dressur. Samtidig opfordrer man de danske fans til at være tålmodige ved OL. DIF og Team Danmark har kigget konkurrenceplanen for OL igennem, og meget taler for, at de fleste af de danske medaljer skal vindes i den sidste uge.
Click here to preview your posts with PRO themes ››
Danmarks bedste medaljehøst i nyere tid var ved legene i 2016. Dengang blev det til 15 danske medaljer. Det er kun overgået af OL i 1948, hvor Danmark vandt 20 medaljer.
Der er åbningsceremoni ved OL i Paris 26. juli. Legene løber frem til 11. august, og Danmark forventes at være repræsenteret ved omkring 125 atleter.
Opdateres …