Chefredaktør på DR Nyheder anerkender, at historier om særligt to mænd fylder meget i dokumentar om sexisme. Men programmerne peger på et større strukturelt problem, siger han.
Der har faktisk været nogle ret svære etiske og journalistiske overvejelser i processen, siger redaktionschef i DR Nyheder Thomas Falbe om udgivelsen af dokumentaren ‘Sexisme i musikbranchen’.
Den danske musikbranche har et problem med kønsbalance og sexisme. Det har flere undersøgelser i de seneste år peget på, og nu har DR skruet op for diskussionen med dokumentaren ’Sexisme i musikbranchen’, som fik premiere mandag morgen.
Her fortæller en lang række kvinder om deres egne oplevelser med grænseoverskridende adfærd og manglende repræsentation i branchen.