Sydkorea er i landesorg, efter en ulykke tog livet af 156 personer under en Halloween-fejring i lørdags. Det har dog ikke afholdt politikere eller internetbrugere fra at skyde skylden på alt fra toppolitikere til privatpersoner og Japan.
Buddhistiske munke beder for ofrene fra Halloween-tragedien, hvor forbipasserende lægger breve, blomster og offergaver.
Klokken 18.34 modtager politiet i Seoul det første af i alt 11 alarmopkald.
»Det ser så usikkert ud. Folk kan ikke gå ned ad gaden, andre bliver skubbet op, det føles, som om man kan blive mast til døde. Jeg kom knap nok ud, og mange mennesker mener, at der er behov for politikontrol«.