Via Appia Antica er en oplagt søndagsudflugt, hvis du for en stund vil slippe for byens larm. Her kan du også blive klogere på det antikke Rom.
Om søndagen er der ganske få biler på Via Appia Antica, da det kræver en særlig kørselstilladelse at køre der.
Det er en tidlig søndag morgen i april, og de fleste ligger stadig i sengen og bobler – men ikke mig. Jeg er taget til Via Appia Antica for at gå på Roms ældste handels- og hærvej.
Vejen blev anlagt af Appius Claudius cirka 300 år f.Kr., og dens mere end 500 kilometer smyger sig helt til Brindisi i syd, hvor en færgerute forbinder Italien med Grækenland.