Indhold
RUC, Aalborg Universitet og Københavns Universitet skal fra 2025 nedlægge mere end hver 10. studieplads.
Der skal i fremtiden uddannes færre akademikere i Danmark, og det er især RUC, Aalborg Universitet og Københavns Universitet, der fra 2025 må skære lunser af deres studieoptag.
Det står klart, efter at partierne bag universitetsreformen nu har afgjort, hvilke universiteter der skal nedlægge flest og færrest studiepladser. RUC skal således skære 14,1 procent af deres optag, Aalborg Universitet 12,1 procent og Københavns Universitet 11,7 procent. For Københavns Universitet, der er landets største, svarer det til 789 studiepladser.
I den anden ende kan Danmarks Tekniske Universitet og IT-Universitetet nøjes med at skære henholdsvis 6,5 og 6,7 procent af deres fremtidige optag. Ændringerne er beregnet ud fra, hvor mange studerende de forskellige universiteter i gennemsnit optog i perioden 2018 til 2022.
Knap 2.700 studerende
Universitetsreformen blev indgået i sommeren 2023 af regeringen, SF, Danmarksdemokraterne, LA og Konservative. Her blev partierne blandt andet enige om at forkorte 10 procent af kandidatuddannelserne og skrue markant op for antallet af erhvervskandidater. Et andet element i aftalen var den såkaldte sektordimensionering, som nu bliver konkretiseret, og som skal få flere unge til at søge mod velfærdsuddannelserne.
Der er behov for stærke uddannelser også udenfor de fire store byer
Hanne Leth Andersen, rektor på RUC
I aftalen lyder det, at tilgangen til bacheloruddannelserne skal skæres med 8 procent fra 2025. Men fordi optaget fremover løbende skal tilpasses den demografiske udvikling og altså antallet af unge, er andelen af studiepladser, der skal skæres væk, steget til 10 procent. Det svarer i runde tal til knap 2.700 studerende. Antallet af studerende er vigtigt for universiteterne, fordi størstedelen af deres økonomi afhænger af, hvor mange færdiguddannede de sender ud i samfundet.
På RUC er rektor Hanne Leth Andersen »rigtig, rigtig ærgerlig«.
Click here to preview your posts with PRO themes ››
»Vi er i forvejen et lille universitet, og vi har en stor opgave i region Sjælland, som det selvfølgelig bliver sværere at løfte. Det er klart, at det kommer til at have konsekvenser for, hvilke uddannelser vi kan udbyde«, siger hun.
Hun kan endnu ikke sige noget om, hvilke studiepladser der fremover skal droppes, eller hvordan økonomien bliver påvirket.
Landets otte universitetsrektorer har selv foreslået dimensionering som en mulighed i forsøget på at få antallet af kandidatuddannelser, som regeringen ville forkorte, ned. Og det er fortsat at foretrække, mener Hanne Leth Andersen.
»Der er behov for stærke uddannelser også uden for de fire store byer, så man kunne sige, at det var mere fair, at alle blev skåret mere ens«, siger hun.
Universiteterne burde aldrig selv have spillet dimensionering på banen, mener Esben Bjørn Salmonsen, forperson for Danske Studerendes Fællesråd.
»Det var kortsigtet. Man havde et dårligt blik for, hvad det egentlig var for en øvelse, man sagde ja til«, siger Salmonsen, der desuden tvivler på, at færre pladser på universiteterne vil føre til flere studerende på for eksempel velfærdsuddannelser:
»Det hviler på en idé om, at man kan tvinge unge mennesker til at gå en vej, de ikke ønsker. Det handler i stedet om at ændre på, hvad der er attraktivt«.
Erhvervslivet måber
I erhvervsorganisationerne er bekymringen over aftalen også stor. Mads Eriksen Storm, uddannelses- og forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv, peger på, at universiteter som DTU, ITU og CBS har en ledighed på omkring 2 procent.
»Man fjerner pladser på en række områder, hvor der er mangel på arbejdskraft, og det har vi meget svært ved at forstå«, siger han.
I Dansk Industri erklærer administrerende direktør Lars Sandahl Sørensen i en pressemeddelelse, at han er »helt uforstående«:
»Vores frygt er desværre blevet til virkelighed. Der skæres rigtig mange pladser på universiteternes bacheloruddannelser, og det er ikke erhvervslivets behov, der tages udgangspunkt i. Det er et kæmpe problem«.
