Send dit svar ind, og deltag i konkurrencen om en ’Turen går til …’-rejsebog.
Byen her er hovedstad, og da den blev grundlagt for omkring 700 år siden, var området allerede centrum for handel mellem øst og vest. Den høje bymur, der engang var rundt om det, der i dag er den historiske bydel, er stort set væk, men husene står endnu, og mange er smukt istandsat. Nærved ligger et kvarter, der har været udråbt som en slags selvstændig republik, og som i dag er et attraktivt boligkvarter med mange kunstgallerier. Har man mod på det, kan man besøge museet, der giver et indblik i de mange år i det 20. århundrede, der var ulykkelige for byen og for landet.