Lucia Odoom er betaget af mænd, der elsker krybdyr så meget, at de ligner dem. Hun finder dem både i ’Love Island’ og i Naja Maria Aidts skildring af sex, slanger og vanvid.
Naja Marie Aidt skrev en novelle i 1993, som den dag i dag siger noget sandt om, hvorfor bad boys er tiltrækkende, selv om man brænder sig på dem.
Jeg stjal Naja Marie Aidts novellesamling ’Vandmærket’ fra 1993, da jeg for 20 år siden arbejdede i bogkælderen på mit gymnasium. Men bogen ligger nu hengemt i et lagerrum fyldt med ting fra et forlist parforhold. En veninde nævnte den, fordi jeg blev ved med at fable om en slangetæmmer ved navn Rob fra et realityprogram. Jeg talte om, hvor fascinerende det er at se kvinderne i fjernsynet kæmpe om den smukke giftige Rob, der lever af at indfange slanger, når han ikke er på tv.
Click here to preview your posts with PRO themes ››
Min veninde sagde, at min tirade om Rob mindede hende om karakteren Creepy i Naja Marie Aidts novelle ’Som englene flyver’ i ’Vandmærket’. Og så måtte jeg jo købe bogen. Og jeg blev lige så hypnotiseret af at genlæse bogens skildring af sex, slanger og vanvid, som jeg var hypnotiseret af ’Love Island’, som jeg slugte 36 afsnit af.