Lyngby Boldklub har fundet klubbens nye cheftræner, efter kontrakten med David Nielsen ikke blev forlænget.
Morten Karlsen er ny cheftræner i Lyngby Boldklub.
Det oplyser superligaklubben på sin hjemmeside.
Dermed har Lyngby fundet sin nye cheftræner efter afskeden med David Nielsen, der i foråret hjalp klubben til overlevelse i landets bedste række.
»Vi er enormt glade for at have Morten på plads som ny cheftræner, og efter vores samtaler med ham er vi sikre på, at han er den rette profil for os«, siger Andreas Byder, der er direktør i klubben.
»Vi startede med et bredt felt af omkring ti kandidater, som vi så fik ned på fem. Morten var den kandidat, vi havde den bedste fornemmelse med, og vi er glade for at han har takket ja til jobbet«, siger Lyngby-direktøren.
Click here to preview your posts with PRO themes ››
Morten Karlsen har senest været træner i USA, hvor han har stået i spidsen for Orange County. Inden han blev cheftræner i den amerikanske klub, var han assistent samme sted.
Den 45-årige træner har også erfaring fra dansk fodbold, hvor han fra august 2020 til december 2021 var assistenttræner i AGF.
»Morten har været igennem flere forskellige trænerskoler, både i Danmark og udlandet, og han har fået det bedste med fra alle verdener«, siger Andreas Byder.
»Han har en klar idé om, hvad det er han vil, og han kommer til os med ret solid erfaring og en stor power – men også sult for at bevise sig i Superligaen«.
Karlsen får en toårig kontrakt med superligaklubben.