De Olympiske Lege i Paris bliver i år formidlet med teknikker kendt fra biograffilm. Målet er at engagere seerne ved at bringe dem tæt på de store følelser.
Mathias Gidsel ved OL i Tokyo 2021. Ny filmteknik skal sikre, at seerne kommer helt tæt på atleterne og engagerer sig i legene.
Var der en lille pige blandt publikum, der tørrede en glædeståre af kinden? En stærk atlet, der faldt til jorden i skuffelse?
Når OL i Paris snart går i gang, kan man som vanligt se stangspring, crawl eller taekwondo, men som noget nyt bliver der skruet op for de dramatiske virkemidler.