På flere spanske feriedestinationer har der i år været demonstrationer mod turister – blandt andet i Barcelona, hvor huspriserne presser lokale ud.
Det skønnes, at 15 millioner besøgte Barcelona sidste år. Det forventes, at tallet bliver endnu højere i år.
Turister i den populære spanske ferieby Barcelona fik sig en overraskelse, da de i weekenden besøgte en af storbyens restauranter.
Demonstranter, der protesterede i gaderne mod masseturisme i den catalanske by, skød med vandpistoler mod dem og råbte slagord som ’Gå hjem’. Flere restauranter blev samtidig tapet ind som for at signalere, at de er lukket ned.