søndag, december 22, 2024

Top 5 i denne uge

Relaterede indlæg

Stort it-nedbrud rammer politi, lufthavne og medier verden over

Globalt it-nedbrud har ramt lufthavne og banker i Australien. Også USA og Tyskland er ramt.

Forsinkelser rammer flypassagerer verden over – her i Barajas-lufthavnen i Madrid.

Et større it-nedbrud har fredag ramt adskillige lande verden over.

Der er et globalt nedbrud, som skyldes en opdatering af antivirusprogrammet CrowdStrike. Opdateringen får computere, der bruger Microsofts styresystem Windows 10, til at gå ned.

Til Politiken siger Microsoft, at de endnu ikke kan sige noget om omfanget af nedbruddet.

Til TV 2 fortæller Microsoft, at de forventer, at en løsning er på vej. Direktøren i firmaet CrowdStrike skriver på X, at de har fundet problemet, og at de er i gang med at udbedre problemet.

De første meldinger om problemer kom fra Australien, hvor blandt andet politiet, supermarkeder og lufthavnene i Canberra og Sydney er ramt. Det skriver det australske medie ABC News på sin hjemmeside. Nedbruddet har også ramt lande i Europa samt USA, hvor flere flyskaber er ramt. Turkish Airlines har måtte aflyse 84 afgange. Nyhedsformidlingen af aktiehandlen i London er også påvirket, det skriver BBC.

Herhjemme har nedbruddet også forårsaget problemer.

Tidligere skrev Hovedstadens Beredskab, at de oplevede problemer med at modtage informationer fra brandalarmer. Men til TV 2 melder de nu, at der er »tegn på at teknikken går i den rigtige retning«.

Click here to preview your posts with PRO themes ››

I Københavns Lufthavns mærker de også nedbruddet. Flere passagerer er nødt til at tjekke ind manuelt, og på Kastrup Lufthavns hjemmeside kan man se, at flere fly er forsinket. Til TV 2 fortæller SAS, at de forventer »mange forsinkelser«. DSB’s hjemmeside har tidligere på dagen været nede, men den er oppe igen.

I Tyskland er al trafik til og fra Berlin Lufthavn indstillet foreløbigt indtil klokken 10.00 på grund af tekniske problemer. Også Schiphol-lufthavnen i den hollandske hovedstad, Amsterdam, er påvirket.

Stort it-nedbrud rammer politi, lufthavne og medier verden over

En skærm på et supermarked i Sydney i Australien er gået ned.

Billeder fra et supermarked i Canberra, viser, at selvbetjeningskasserne er ude af drift, mens skærmene, der viser afgange og ankomster, er gået ud i lufthavnen i Sydney.

Også i lufthavnen i Canberra er der problemer. Her er der meldinger om fly, der ikke får lov at flyve på grund af problemer med it-systemerne, skriver ABC News.

Ifølge mediet påvirker nedbruddet en række australske tv-stationer.

Populære artikler