Elon Musk har tidligere sagt, at Tesla ville præsentere robottaxa 8. august, men udskyder det nu til oktober.
Elbilproducenten Tesla vil udskyde præsentationen af en ellers ventet selvkørende ’robottaxa’.
Tidligere i år lød det fra Teslas grundlægger og topchef, Elon Musk, at taxaen ville blive præsenteret 8. august.
Den nye melding er, at det nok snarere bliver til oktober, skriver MarketWire.
Og det fik aktien til at dykke voldsomt, så den ved børsluk amerikansk tid var nede med 8,4 procent, efter den ellers tidligere på dagen var oppe med 2,9 procent.
Årsagen er ifølge det amerikanske medie Bloomberg, at virksomheden gerne vil nå at bygge flere prototyper, inden den lanceres.
Tesla har ellers haft nogle gode uger på børsen, hvor bedring af leverancetal i andet kvartal, en snarlig præsentation af det kommende kvartalsregnskab og udsigten til nye og billigere bilmodeller har løftet humøret hos investorer.
Click here to preview your posts with PRO themes ››
Men udskydelsen af den ventede robottaxa sender altså optimismen et godt stykke under gulvbrædderne igen.
Elon Musk har tidligere præsenteret idéen om, at taxaen skal være et kompakt køretøj med to sæder og uden rat og pedaler.
Bilen skal således køre udelukkende ved at bruge Teslas software.